MiniBrandmand

Hold 3

Formålet med hold 3 er at børn lærer om brand, redning og førstehjælp,hvor læringen leges ind. Undervisningen ruster børnenes færdigheder både fagligt men også socialt.

Børnene får et godt kammeratskab til hinanden.

For at være med på hold skal man være i mellem 5 - 11 år både drenge og piger kan være med.

Så gemmer der sig en lille brandmand i dig, så er holdet helt sikkert noget for dig!

Benløse Frivillige Brandværn startede i 1989 som et af de første ungdomsbrandkorps i Danmark. Vores mini brandfolk har vi haft en gang før med stor succes.


Dette hold går ud på at sætte en lille flamme i gang hos de helt små. Her får de lov til at snuse lidt til de brand- og førstehjælpsuddannelser, som ungdomsbrandkorps og indsatsmandskabet får.

Mini brandfolkene er for børn i aldersgruppen 5 – 11 år, og vil i daglig tale komme til at hedde hold 3. Den faste undervisnings dag er den tredje lørdag i måneden fra kl. 10:30-12:00. Dagene vil blive sjove og anderledes, idet vi leger læringen ind; her vil de lære om brand, førstehjælp, kommunikation og sammenhold.


Er det så stadigvæk noget for dem, når de fylder 11 år, så kan de rykke op på vores ungdomsbrandkorps – også kaldet for hold 2 og forsætte deres uddannelse.


Er det noget for din søn eller datter? Så skal I være velkommen til at kontakte os på minibrandmand@bfbv.dk for at høre mere om det eller aftale en dag, hvor I kan få en rundvisning på stationen.